Bevaring

”Døde” naturhistoriske genstande skal opbevares korrekt og sikres mod nedbrydning. Det er et komplekst emne og forskellige slags materialer kræver forskellige bevaringsmetoder og –forhold, afhængig af hvordan de påvirkes af det omgivende miljø, som temperatur, lys og klima.

Samlinger af ”døde” naturhistoriske genstande kan generelt inddeles i to typer i forhold til opbevaringsmetode: våde og tørre. Hele individer og stykker af dyr og planter – kaldet genstande – findes som regel på både tør og våd form.

De våde samlinger dækker som regel over hele dyr eller dele af planter, som opbevares permanent i alkohol (knap 70 %). Det gælder for hovedparten af museets våde samlinger. En mindre del bliver først fikseret i formalin, inden de bliver overført til alkohol. Når man opbevarer dyr og planter på den måde, undgår man at bløddelene rådner og forgår. Man kan både observere de ydre og indre træk, hvilket er meget vigtigt for udforskningen af mange grupper.

(Foto: Jan T. B. Kristensen)

Tørre samlinger dækker over mange opbevaringsformer; skeletter, skind, frø, tørrede planter, planter opsat på herbarieark, fugleæg, og hovedparten af de geologiske genstande, som mineraler, bjergarter, fossiler og meteoritter. Ved tør opbevaring holder man stykkerne i konstant temperatur og klima, samt beskytter dem mod fugt, så de ikke nedbrydes.