Om samlingerne

Statens Naturhistoriske Museum er hovedmuseum for naturhistorie i Danmark og har ansvar for forvaltningen af de nationale naturhistoriske samlinger og den tilknyttede forskning og formidling.

Museets mange stykker og individer stammer fra hele verden og udgør størstedelen af Danmarks naturhistoriske kulturarv. Samtidig er museets samlinger blandt de ældste i verden og rækker tilbage til midten af 1600-tallet.

Mange af de ældste genstande i samlingerne er anskaffet pga. af deres skønhed, kuriositet eller kommercielle værdi. Men langt størstedelen er indsamlet med henblik på videnskabelig brug, og er del af en større global forskningsinfrastruktur, der bruges aktivt på mange planer.

Forskning baseret på samlingerne

Museet samlinger bliver hvert år besøgt af flere hundrede forskere fra hele verden, der bruger dem til deres forskning. Desuden udsendes der hundredevis af lån til forskere overalt i verden. Hvert udlån kan bestå af alt fra et enkelt stykke til tusindvis af stykker eller individer.

Det er således samlingerne, der sætter museet i stand til at drive samlingsbaseret forskning. Er museets forskning afhængig af samlingerne, gør det modsatte sig også gældende. Jo mere der forskes i samlingens genstande, desto mere værdifulde bliver de på grund af den ekstra information, der bliver knyttet til dem i forbindelse med forskningen.

Der er et udstrakt samarbejde mellem naturhistoriske museer verden over. De samlinger som museerne rummer, udgør et gigantisk stykke forskningsinfrastruktur som i omfang (og omkostninger) ikke står tilbage for f.eks. CERN-anlægget i Schweiz eller kæmpeteleskoperne i Chile.

Indsamling og tilvækst

Museet medarbejdere har indsamlet strategisk og systematisk i ind- og udland gennem næsten 400 år, og det fortsætter i nutiden. Derudover støttes tilgangen til museets samlinger af donationer, bytte samt (i meget begrænset omfang) køb af genstande eller eksemplarer. Derfor vokser museets samlinger konstant som en uundgåelig konsekvens af, at det er museets opgave at udbygge samlingerne, så de er repræsentative og relevante.

Fordi tidligere generationer foretog systematiske indsamlinger af naturhistoriske genstande, har vi i nutiden enestående muligheder for at dokumentere ændringer i vores natur over tid. Mange af museets samlinger har tidsserier af dyr og planter, der går 200-300 år tilbage. Hvert individ giver et øjebliksbillede af en art eller et samfund på et givent tidpunkt, og giver forskerne mulighed for at ”gå tilbage i tiden” og rekonstruere fortiden i forhold til den nutidige problematik der skal belyses. Naturhistoriske samlinger spiller derfor en kæmpe rolle for vores forståelse af biodiversitet, evolution, populationsgenetik samt de miljømæssige påvirkninger af klimaforandringer, brug af pesticider mv.

Således er museets samlinger eksempelvis et fysisk arkiv over de ændringer af vores natur, der skete under Industrialiseringen fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet og helt op til i dag hvor vi oplever menneskeskabte globale klimaændringer.

(Foto: Mikkel Høegh Post)

Indsamling for fremtiden

Det er vigtigt at blive ved med at indsamle strategisk, så man ikke bryder disse tidsserier. Gang på gang har de naturhistoriske samlinger vist sig at være en ressource i forhold til forskningsprojekter.

Vi ved ikke, hvilke metoder eller teknikker som fremtidens forskere vil udvikle. Derfor skal man fortsat indsamle og bevare stykker og individer nænsomt og sikkert, sammen med alle tænkbare oplysninger om deres findesteder og omgivelser.

Registrering og bevaring

Museets stykker bliver registreret og katalogiseret i de forskellige samlinger og nogle er tilgængelige digitalt. Omhyggelig dokumentation af stykkernes oprindelse, indsamlingssted, -tidspunkt og omstændigheder er af største vigtighed for at give dem værdi for fremtidig forskning og formidling.

Den fortsatte bevaring af alle museets stykker og individer for eftertiden, gamle som nye, er altafgørende for at museet løfter sit ansvar for at forvalte hele Danmarks naturhistorie. Bevaring af naturhistoriske genstande er kompleks og forskellige materialegrupper kræver forskellig opbevaring. Museets samlinger kan overordnet inddeles i tørre og våde eller levende samlinger, og yderligere igen efter hver enkelt stykkes materialesammensætning (for eksempel knogler, skind, sten, meteoritter, planter m.v.), der skal tilgodeses efter hvorledes dette påvirkes af det omgivende miljø (temperatur, luftfugtighed og lys).

Formidling og udstilling baseret på samlingerne

Det er samlingerne, der sætter museet i stand til at skabe udstillinger med autentiske naturhistoriske genstande, som ingen andre kan levere i tilsvarende kvalitet og mængde. Planter, dyr, sten og fossiler fra samlingerne indgår også i den daglige formidling, hvor museets værter fortæller og viser frem, så gæsterne kan komme helt tæt på naturhistorien.

Samlingerne har derfor åbenlys værdi i forhold til undervisning og formidling for den generelle befolkning.