Martin Vahls (1749-1804) manuskript

Martin Vahl (1749-1804) var dansk botaniker, ansat i Botanisk Have og som professor ved Københavns Universitet. Vahl var desuden en af Linnés disciple og er internationalt anerkendt for hans beskrivelse af mere end 550 plantearter. Kun meget få andre botanikere har navngivet så mange planter. Hans delvist upublicerede manuskript til en opdatering af Species Plantarum findes på museet og er nu takket være en bevilling fra 15. Juni Fonden digitaliseret og gjort tilgængelig for forskningen og offentligheden. 

En del af sin studietid tilbragte han fra 1769-1774 i Uppsala hvor han var en af Linnés centrale disciple og allerede her blev han opmærksom på vigtigheden af ved selvsyn at studere planterne som basis for alt arbejde med klassifikation og navngivning. I 1783-88 foretog Vahl adskillige rejser i Europa, hvor han besøgte talrige store herbarier for selv at undersøge alle beskrevne arter i herbarierne og rydde op i et begyndende navngivningskaos.

I løbet af sin karriere beskrev og navngav Vahl egenhændigt et meget stort antal planter og mere end 550 af Vahls publicerede typer findes i museets samlinger og er registret i typedatabasen. En søgning i internationale databaser som International Plant Names Index huset af Royal Botanic Gardens Kew i London finder næsten 3000 opslag der refererer til navne som Vahl oprindeliget var forfatter til, hvilket vidner om hvor stor betydning hans arbejde har haft og stadig har internationalt.

Vahl udførte forarbejderne til en ny udgave af Linnés Species Plantarum, men den blev aldrig trykt. Hans upublicerede manuskript med plantebeskivelser og noter opbevares på løsblade i omkring 2000 foldere med hver sin slægt og i alt omkring 26.000 håndskrevne arkivkort på latin på Statens Naturhistoriske Museum og de konsulteres stadig jævnligt. Hvert arkivkort udgør beskrivelsen af én art. I dette historiske arkiv findes således kolossale mængder af noter og referencer med tilhørende herbarieindsamlinger af fortsat betydning for det internationale systematiske arbejde, men som hverken er registreret eller digitaliseret og kendskabet og adgangen til informationerne er derfor begrænset.

Samtidig vurderes det at der i arkivet fortsat findes et stort antal beskrivelser af arter som stadig efter mere end 200 år ikke er udgivet. Vahls arkivkort udgør med andre ord en uvurderlig skat af national betydning for Danmark og en historisk arv for det internationale botanisk videnskabelige samfund.